Køerne malkes i 4 Lely robotter så tit de vil . Robotten tæller hvor mange gange hver ko bliver mælket, hvad hun spiser og vejer. Desuden måles der alt muligt i mælken fra hver enkelt af koens patter. Derved kan man holde øje med, om en ko måske bliver syg, eller lige skal hjælpes til at blive mælket etc.
Halsbåndene,
køerne har om halsen måler, hvor mange gange de tygger drøv, og hvor
meget de bevæger sig. Når de er i brunst og derfor bevæger sig meget,
befrugtes koen kunstigt af en inseminør / Henrik.
Koen får i gennemsnit godt en kalv om året. Kviekalvene bliver på gården, mens tyrekalvene bliver solgt videre til opfedning.
Kalvene bor i en ’kalvelandsby’ og går enkeltvis eller i små grupper i kalvehytter med halm, mens ungdyrene går i mindre flokke i den gamle kostald.
Dyrene fodres med kraftfoder, som købes hos et andelsselskab, og grovfoder, som produceres på gårdens egne marker. Det er hovedsageligt græs og majs, der ensileres og bruges som grovfoder.
Hver af vores køer spiser omkring 60 kg foder og drikker ca.100l vand om dagen.
Mælken afhentes af Arla Foods, der blandt andet benytter mælken til ost. Arla er et andelsmejeri ejet af alle de landmand i Sverige, England, Tyskland og Danmark, der leverer mælk til Arla. Arla er en af de største danske virksomheder og verdens syvende største mejeri. På den måde kan landmændene bedre være med til at bestemme, hvor og hvordan mælken kan sælges.
Den varme, der bliver produceret når mælken køles, bruges i vores stald og til at varme vores stuehus op.
I ’løsdriftsstalden’ kan køerne ligge blødt i sengebåse med sand. Stalden er meget åben og gardinerne går op og ned efter vejrforholdene. Køerne har bedst af at have meget frisk luft.
Køerne har også børster, så de kan holde sig rent og kløe sig på ryggen.
